Anmeldelse og test af Samsung WP10 Black på PriceRunner

Sådan vælger du digitalkamera

Kom i gang med fotografering

Der er et bredt udvalg af digitalkameraer på markedet. Netop derfor er det vigtigt, at du baserer dit valg på, hvor meget tid og energi du vil bruge på at fotografere.
Det er lettere end nogensinde før at tage fotos af høj kvalitet. Mange er tilfredse med de fotos, de tager med deres smartphone, men der er også mange kritiske forbrugere, som vil have den ægte vare.

Kameratyper

Digitalkameraer fås i fire typer.

Compact kamera

Compact kameraer, eller “sigt og skyd”-kameraer, er små, vejer kun lidt og er nemme at bruge. De fleste indstiller fokus og eksponering automatisk. Fast- eller zoom-objektiv, blitz og søger er integrerede.

Et compact kamera fås til priser helt ned til 100 kr. Men de fleste koster fra 400 – 4000 kr., alt efter specifikationerne. Generelt er compact kameraer billige og en god nem løsning til hverdagsbrug.

Bridgekameraer

Bridgekameraer udfylder kløften mellem compact kameraer og digitale SLR-kameraer (spejlrefleks-kameraer). De har cirka samme størrelse og vægt som de fleste DSLR-kameraer, og billedkvaliteten er sammenlignelig. Den største forskel er, at et bridgekamera har et ikke udskifteligt objektiv og lang zoom. Bridgekameraer uden fuld automatik har også i et vist omfang mulighed for manuel kontrol af lukketid, blænde og ISO-lysfølsomhed. De koster mellem 1200 og 4000 kr.

Hybridkameraer

Hybridkameraer – eller mikrosystemkameraer – kombinerer de mindre kameraers kompakthed med DSLR-kameraernes udskiftelige objektiv og ikke mindst store billedsensor. De har ikke det store spejl indeni, som DSLR-kameraer har, og derfor er de betydeligt lavere. Hybridkameraer er små, lette og tager billeder af høj kvalitet. De koster mellem 2600 og 10 000 kr.

DSLR-kamera (digitalt spejlreflekskamera)

Digitale spejlreflekskameraer (digital single-lens reflex cameras – DSLR-kamera) er ekstremt fleksible kameraer med udskiftelige objektiver, spejlsøger og et hav af manuelle indstillingsmuligheder foruden et større udvalg af auto-programmer. Spejlreflekskameraet gør brug af et spejlsøgersystem, hvor lys fra motivet reflekteres gennem objektiv, spejl og prisme, så du i søgeren ser, præcis hvordan dit billede bliver. DSLR-kameraer er dyre kameraer af topkvalitet og noget større end compact kameraer. De koster mellem 2500 kr. og 30 000 kr., enkelte helt op til 10 0000 kr. afhængig af tilvalgte objektiver mm.

Udstyr og funktioner

Blitz

Blitz er en funktion, der har været på digitalkameraer, lige siden de kom på markedet. Kun de dyreste kameraer har ikke blitz, fordi producenterne forventer, at professionelle fotografer bruger separat blitz. En blitz udsender et kortvarigt lysglimt for at eksponere motiver i mørke omgivelser. De fleste digitalkameraer har en automatisk blitz-funktion, der udløser blitzen, hver gang lysniveauet er så lavt, at det er nødvendigt.

Autofokus

Autofokus bidrager til at undgå tågede billeder og skelne fotomotivet fra baggrunden. Mindre kameraer fokuserer lettere end større kameraer, men begge typer har autofokus som standard.

Ansigtsgenkendelse

Mange compact kameraer kan automatisk identificere ansigter på et foto og fokusere på dem, hvilket sikrer, at motivet skiller sig ud fra baggrunden.

Reduktion af røde øjne

Blitzlys reflekteres sommetider i folks øjne, som derved kommer til at se røde ud. En funktion til reduktion af røde øjne er populær i kameraer og foto software.

Opløsning

Et kameras opløsning måles oftest i megapixels. Antallet af megapixels beskriver, hvor detaljerede billeder kameraet tager. Jo flere megapixels et kamera har, jo større og mere detaljerede vil billederne være. Men de fleste digitalkameraer har high-megapixel sensors, og næsten alle compact kameraer har en god opløsning, så der er ingen grund til at bekymre sig for meget om megapixels. Billedkvalitet vurderes bedre ved at se på sensorens størrelse, idet et kamera med en større sensor tager mere præcise billeder og gengiver farverne bedre.

Billedsensor

Billedsensoren er den del af kameraet, der tager fotoet. Jo bedre billedsensor, des bedre billedkvalitet. Generelt har små kameraer en lille sensor, mens DSLR-kameraer har større sensorer, kendt som APSC-sensorer (størrelse 25.1×16.7 mm), som tager bedre billeder i dårlig belysning.
Dyrere kameraer har en ”full frame” sensor (størrelse 36×24 mm), som generelt er af endnu bedre kvalitet og producerer endnu bedre fotos.

Shutter delay

Shutter delay er betegnelsen for den periode, der går, fra man trykker på udløseren, til kameraet tager billedet. Compact kameraer har længere shutter delay end DSLR-kameraer, hvilket gør de sidste mere velegnede til motiver i bevægelse.

Live view

Alle compact kameraer giver mulighed for at se ”live view” igennem en LCD-skærm, før billedet tages. De fleste DSLR-kameraer har stadig en spejlsøger i stedet for LCD-skærm til hjælp, når billedet skal fokuseres.

Video

Videooptagelse har i længere tid været en funktion i mange compact kameraer, og de seneste år er man også begyndt at se DSLR-kameraer, der kan optage videoer. Videokvaliteten er ikke altid i top, fordi begrænsninger i design af kamera og objektiver betyder, at videofunktionen ikke virker lige så godt som et rigtigt videokamera.

Billedstabilisering

Billedstabilisering kompenserer for små rystelser i hænderne, når du holder kameraet. Funktionen sikrer, at billederne bliver skarpe og klare i stedet for utydelige.

Zoom

Ved hjælp af zoom kan kameraet forstørre et originalbillede. 5 x zoom betyder fx, at kameraet kan forstørre et billede, til det er fem gange større end originalen. Optisk zoom bruger objektivet og er den absolut bedste type zoom, mens digital zoom bruger intern software, der fungerer ligesom billedbehandling på en PC, og som bestemt er tilfredsstillende. Nogle kameraer kombinerer optisk og digital zoom for at opnå den størst mulige zoom-effekt.

Objektiver

Udskiftelige objektiver har først og fremmest interesse for dig, der ønsker et DSLR-kamera. Fast objektiv har kun én fokuslængde eller brændvidde, men er af højere kvalitet end zoom-objektiver. Zoom-objektiver har variabel fokuslængde eller brændvidde, som typisk spænder fra 6-10 x zoom (tele), der bl.a. anvendes til portrætfotos, og som er modsætningen til vidvinkel-zoom til landskabsbilleder.

Læs udvidet Digitalkamera køberåd.